Tasken indeholder ca. 200 patroner. Stroppen kan bruges som enten skulderstrop eller justeres, så den kan bæres i den ene hånd. Denne håndlavede taske er Unique og der er kælet ekstra meget for detaljerne.
De materialer, jeg har valgt til tasken, er vokset strudseskind på for- og bagside af tasken samt på toppen af skulderremmen. Der er bøffelskind på siderne og kalveskind til forstærkningerne. Tasken er foret med kalveskind.
Som lukkesystem på tasken har jeg lavet en stiliseret elefantsnabel i hvalrostand med huller igennem, så man kan trække og stramme de to rundfletsnører.
Spændet på remmen, D-ringene, logo og ende stykkerne på rundfletsnøren er alt sammen i massivt sterling sølv. Tasken er delvis håndsyet.