Produktinformation
I starten af min karriere i læderbrancen, opfandt jeg et slogan som jeg altid arbejder hen imod, når jeg udvikler nye produkter: ”There are no short cuts in quality and no compromise in functionality” Det giver en stor tilfredshed for mig selv og for mine kunder, hvoraf mange samler på mine produkter.
Gennemført håndværk og eksklusivt design i læder og Sterling sølv
De fineste råmaterialer, gennemtænkt design, omhyggelig produktudvikling og ikke mindst et kompromisløst forhold til håndværket har været kendetegnet for Klavs Graae siden 1967.
”Siden jeg begyndte som læderhåndværker, har min mission været at udvikle produkter, man kan have glæde af hele livet. Mit mantra er: ”There are no short cuts in quality and no compromise in functionality”. Jeg arbejder på at lave mine design tidløse og klassiske, og de produkter, jeg producerer i mit værksted, er lavet til at holde og udvikle sig sammen med deres ejermand.”
”Kvalitetslæder er et fantastisk materiale. Det er fascinerende at arbejde med og har været en passion for mig gennem hele livet. Jeg har altid foretrukket vegetabilsk garvet og anilin-farvet læder, fordi denne type læder – i modsætning til kromgarvet læder – er stærkere, mere formbart og har en længere levetid. Vigtigt er også, at det vegetabilske læder patinerer utrolig smukt. Tænk bare på sadler og gamle posttasker!”
”Huderne, jeg bruger, er udvalgt fra det bedste garveri i Italien, som udelukkende anvender råhuder fra Skandinavien. Disse huder er specielt smidige og stærke – dels på grund af kvægracerne og dels på grund af det klima, dyrene lever i.”
”I værkstedet anvender jeg ægte reptilskind fra f. eks. alligator, krokodille, firben desuden struds og elefantskind. Disse skind kommer fra Italien og Afrika og følges altid af et CITES-certifikat. Dette certifikat er en garanti for, at skindene følger Washington Konventionen for international handel for truede dyr og planter.”
”Spændedele og andet ”hardware” designer og udvikler jeg selv for at være sikker på at opnå et både smukt og funktionelt optimalt produkt. Alle delene støbes i massivt Sterling sølv 925. I udviklingsprocessen samarbejder jeg med en dygtig 3D-tegner. Sølvarbejdet, både støbning og renoveringen bagefter, bliver udført i Tyskland hos et firma, som jeg har arbejdet sammen med i 15 år. Den sidste finish på sølvet laver jeg selv i mit værksted.”