Dess. 015: Taske til haglpatroner (rummer let 75 patroner)

Kort beskrivelse

Spænd tasken rundt om livet uden på jakken (bæltet er ekstra langt).

Taske og bælte er lavet i vegetabilsk garvet kalve- og bøffellæder.

Alle metaldelene er i forsølvet massivt messing. De tre logoer er i massivt sterlingsølv. Tasken er delvist håndsyet.

Måltagning:

Priser
7.375 DKK inkl. moms

Produktbilleder

Beskrivelse

Denne patrontaske lavede jeg første gang i samarbejde med ”Warings Hunting and Wildlife Gallery”, som lå i Bredgade – vi taler så langt tilbage som i ca. 1977. Den blev hurtigt et samlerobjekt, så nogle år efter at jeg var vendt tilbage fra mine 13 år i Sverige, begyndte jeg at lave den igen pga. efterspørgslen. Tasken har løbende gennemgået nogle ændringer, for at optimere den.

Denne model er en enklere og lidt mere rå udgave af Dess. 013. Tasken er uden foer, men i lidt kraftigere læder for at tasken skal være stabil og slidstærk. Alle beslag er støbt i messing, hvorefter de er blevet forsølvet, dog er logoet stadig i massivt sølv.

Patrontasken rummer ca. 75 haglpatroner, som er lette at komme til, når tasken hænger udenpå overtøjet. (Husk at bøje de 2 lukkestropper bagover i spænd mellem frakke og bagsiden af tasken).

Tasken kan fås i både kalv og bøffelskind i farverne: Mørkebrun ”Testa di Moro”, brun ”Bruciato”, cognac ”Cuoio”, grøn ”Agave” eller som de fleste kunder foretrækker, nemlig 2 farvet.

Kalven er opdrættet i Skandinavien. Huderne er garvet og færdigbehandlet i Italien på et af de absolut bedste garverier i landet. Der bliver huderne vegetabilsk garvet med et højt indhold af fedt og bagefter gennemfarvet med transparent anilinfarve. Til sidst bliver huderne præpareret med voks. Sytråden jeg anvender, er en tysk kunstsilke som er utrolig slidstærk. Selv under mange års brug bliver den ikke slidt. Samtidig arbejder denne tråd perfekt sammen med læderet, da tråden er spundet, så den er både smidig og blød.

——

Glem ikke at mine patrontasker kun bliver smukkere, jo mere du anvender dem, de får patina.

——

Flere produkter fra samme kategori

Er du interesseret?

Du kan bestille Dess. 015: Taske til haglpatroner (rummer let 75 patroner) her.

Bestil: Dess. 015: Taske til haglpatroner (rummer let 75 patroner)

Jeg laver udelukkende custom made produkter ud fra kundens specifikke ønsker, baseret på min faste kollektion.

Måleskema guide