Dess. 016: Riffelrem, fire lag vegetabilsk bøffel- og kalveskind

Kort beskrivelse

Remmen er lavet i fire lag vegetabilsk bøffel- og kalveskind. Delvist håndsyet. De to geværknapper med indgraveret vildsvin er lavet i massivt sterlingsølv.

Måltagning:

Priser
4.250 DKK inkl. moms

Produktbilleder

Beskrivelse

Riffelrem i brun bøffel

Remmen er 35 mm bred, den er lavet i bøffel- og kalveskind i farven ”Bruciato”. Med de 2 geværknapper kan man justere remmen til den ønskede længde.
Remmen kan også fås i farverne Mørkebrun ”Testa di Mora”, brun ”Bruciato”, cognac ”Cuoio”, grøn ”Agave” eller som nogle kunder foretrækker, nemlig 2 farvet.

Kalven er opdrættet i Skandinavien. Huderne er garvet og færdigbehandlet i Italien på et af de absolut bedste garverier i landet. Der bliver huderne vegetabilsk garvet med et højt indhold af fedt og bagefter gennemfarvet med transparent anilinfarve. Til sidst bliver huderne præpareret med voks.
Remmen er bygget op af 4 lag læder for at opnå stor styrke, og samtidig bliver den smidig og behagelig ved anvendelse under jagten.

Sytråden jeg anvender, er en tysk kunstsilke som er utrolig slidstærk. Selv under mange års brug bliver den ikke slidt. Samtidig arbejder denne tråd perfekt sammen med læderet, da tråden er spundet, så den er både smidig og blød.

De 2 geværknapper er støbt i 925 Sterling sølv i Tyskland og siden renoveret hos en guldsmed, ligeledes i Tyskland. Når jeg har modtaget de sølvdelene fra Tyskland, giver jeg dem den sidste finish med en speciel pudsemasse, så knapperne får den helt rigtige, bløde, svagt mælkede sølvfarve som står optimalt til det mere rå udtryk i læderet.

Flere produkter fra samme kategori

Er du interesseret?

Du kan bestille Dess. 016: Riffelrem, fire lag vegetabilsk bøffel- og kalveskind her.

Bestil: Dess. 016: Riffelrem, fire lag vegetabilsk bøffel- og kalveskind

Jeg laver udelukkende custom made produkter ud fra kundens specifikke ønsker, baseret på min faste kollektion.

Måleskema guide