Dess. 013: Taske til haglpatroner i ægte elefanthud (rummer let 75 patroner)

Short description

Spænd tasken rundt om livet uden på jakken (bæltet er ekstra langt).

Taske og bælte er lavet i vegetabilsk bøffellæder og ægte elefanthud. Tasken er foret med kalveskind.

Bæltespænde, logo og de to geværknapper med indgraveret vildsvin er alle i massivt sterlingsølv 925.

Håndpoleret hvalrostand er indlagt på forsiden af tasken – ideelt til indgravering af initialer eller monogram. Tasken er delvist håndsyet.

Measurement:

Priser
27.375 (inkl. gravering) DKK ex. tax

Product Images

Description

Denne patrontaske lavede jeg første gang i samarbejde med ”Warings Hunting and Wildlife Gallery”, som lå i Bredgade – vi taler så langt tilbage som i ca. 1977. Den blev hurtigt et samlerobjekt, så nogle år efter at jeg var vendt tilbage fra mine 13 år i Sverige, begyndte jeg at lave den igen pga. efterspørgslen. Tasken har løbende gennemgået nogle ændringer, for at optimere den.

Patrontasken rummer ca. 75 haglpatroner, som er lette at komme til når tasken hænger udenpå overtøjet. (Husk at bøje de 2 lukkestropper bagover i spænd mellem frakke og bagsiden af tasken).

Den viste taske på billedet er udført med elefanthud på for- og bagside, samt på tilhørende bælte, i kombination med bøffelskind.

Overfladen på elefanthuden er slebet fint, hvilket fremhæver den smukke struktur. Der er tale om afrikansk (certificeret) elefant. Den kan fås i farverne grå, brun og sort.

Denne model er foret med vegetabilsk garvet kalveskind, som gør tasken smidig og meget holdbar.

Der er også mulighed for at bestille tasken i struds kombineret med bøffelskind.

Strudsen er opdrættet i Sydafrika. Skindene er ligeledes garvet i Sydafrika, hvor de er blevet gennemfarvet efter garvningsprocessen og viderebehandlet med voks.

Tasken kan også fås i både kalv og bøffelskind i farverne: Mørkebrun ”Testa di Moro”, brun ”Bruciato”, cognac ”Cuoio”, grøn ”Agave” eller som de fleste kunder foretrækker, nemlig 2 farvet.

Kalven er opdrættet i Skandinavien. Huderne er garvet og færdigbehandlet i Italien på et af de absolut bedste garverier i landet. Der bliver huderne vegetabilsk garvet med et højt indhold af fedt og bagefter gennemfarvet med transparent anilinfarve. Til sidst bliver huderne præpareret med voks.

Sytråden jeg anvender, er en tysk kunstsilke som er utrolig slidstærk. Selv under mange års brug bliver den ikke slidt. Samtidig arbejder denne tråd perfekt sammen med læderet, da tråden er spundet, så den er både smidig og blød.

Alle beslagene til tasken dvs. spænde, geværknapper, til at lukke tasken med, samt logo er støbt i Sterling Sølv.

Til sidst er denne model har indlagt en håndskåret, hvælvet knap i hvalrostand på forsiden af tasken, hvori man kan få sine initialer eller monogram indgraveret.

——

Glem ikke at mine patrontasker kun bliver smukkere, jo mere du anvender dem, de får patina.

——

See more from same category

If you like the product

You can order the Dess. 013: Taske til haglpatroner i ægte elefanthud (rummer let 75 patroner) here.

Order: Dess. 013: Taske til haglpatroner i ægte elefanthud (rummer let 75 patroner)

The finest raw materials and the thoroughly considered design along with the uncompromising workmanship

Measurement guide